Det var ikke et læringstab, men en læringsgevinst for børnene, underviserne og skolen.
Endelig er det skolehverdag igen; væk med masker, hjemsendelser af hele klasser og massive omrokeringer af lærerstaben. Det sidste halvandet år har overtrukket på alle konti – fleksibilitet, forandringsparathed, samarbejdsvilje og udholdenhed – og alle er klar til en rolig og genkendelig dagligdag. Det er tid til faste skoleskemaer, forudsigelige læseplaner og masser af indeskole, ligesom vi altid har gjort. ”Plejer” er tilbage.
Men fra tid til anden sniger en lidt flad fornemmelse sig op til overfladen. Det handler lidt om, at vi er blevet så vant til at være i beredskab, at det kan være svært at sænke skuldrene og vende tilbage til den daglige trummerum. Men for mange af os handler det også om, at vi er blevet bedre til at spille lidt med nogle af de muskler, vi ikke fik brugt i den trummerum: nogle muskler vi måske havde fået smag på at benytte lidt oftere.
Det VAR udfordrende at udvise så stor fleksibilitet og forandringsparathed, og det KUNNE til tider holde hårdt med tålmodighed og overblik over skiftende retningslinjer og undervisningsforhold. Men lærer og ledere og administratorer lykkedes med det! Og når der fra tid til anden røg en finke af fadet, så var margenen lidt bredere, fordi alle forstod, at det kunne ske i farten. Det lykkedes at holde kontakten fra skole til børn, og det lykkedes med en hel del undervisning, samtidig med at de mest sårbare blev beskyttet og kurven for hele samfundet blev knækket!
Og der er heller ingen grund til at lade de kompetencer gå til spilde! Selvom pandemiens krise er overstået, kan vi sagtens gøre en indsats for at holde fast i de gode ting, vi lærte og gjorde undervejs. Det drejer sig for eksempel om tiltag som udeskole, der udover selve læringen udenfor kræver lærersamarbejde på tværs af faggrupper og fleksibilitet omkring skemalægning. Men det handler også om at fastholde og videreudvikle indre kompetencer som forandringsparathed og et farvel til fejlfindingskulturen.
Der er flere fordele ved at benytte lejligheden til at fastholde nogen af de ting, som pandemien har lært os, for eksempel at vi bestemt alle har og kan optræne de kompetencer, vi skal bruge, når krisen kradser. Og at de mange måneder ikke er spildt eller tabt, netop fordi vi har lært og øvet disse kompetencer. Og endelig at de kompetencer, vi skærpede i løbet af pandemien er dem vi skal bruge – både os voksne og vores børn – i en verden, der fortsat bliver mere og mere foranderlig og uforudsigelig.
I kan vende det såkaldte læringstab til en læringsgevinst ved at sætte fokus på det, vi har lært gennem pandemien. Gør over frokost, til lærermøder og på pædagogiske dage – eller tag fat i Snail Academy, så kan vi facilitere den gode samtale mellem jer.
Comments